Jeg har en plan!

I denne uge har jeg set den danske filmserie Olsen Banden, som omhandler tre vaneforbrydere som hele tiden prøver at blive millionærer – men det ender ikke altid godt.

Jeg vil i dette indlæg komme ind på, hvordan de i løbet af de seks første film prøver at danne en slags rød tråd igennem det hele, men jeg vil også komme ind på selve filmserien som sådan og den perfekte plan til at begå et million kup – som kun Egon Olsen kan forklare det.

Mange danskere har – muligvis set en eller flere af filmene (der er i alt 14 film), og kan også huske alle de gode citater som:

– Jeg har en plan!

– Skide godt Egon

Og mange af Egons bandeord.

Film 1-6

Da jeg kun vil komme ind på disse film er fordi jeg mener det er her Erik Balling og alle de andre bag filmene, prøver at danne en rød tråd igennem filmene.

#1 – Olsen Banden, 1968

425613.501Her stater vi ud med tre forbrydere prøve at røve en kiosk, men det hele går galt – og én af den (Egon Olsen) bliver anholdt, da de to andre (Benny og Keld) er løbet. Efter et stykke tid ser man et totalt shot af Vridsløslille Statsfængsel, hvor Egon kommer ud, hvor Benny og Keld – sammen med to af Kelds i alt tre børn (Birger, Børge og Lillesøster) – er der for at tage imod ham.

Efter de er kommet hjem til Keld så siger Egon han har en plan om at få de store millioner – og Benny og Keld er glade for at nu kan de blive millionærer og leve på Mallorca i sus og dus. Alt er timet og tilrettelagt.

Men i på dette tidspunkt – altså i 1968 – er pornoen endnu ikke frigivet i Danmark, men i denne film spiller porno en rolle i deres forbrydelse… da Benny er forlovet med en pornostjerne, som står til at få en international karriere inden for porno – og hun vil få 5000 kr i forskud, hvilke er det Egon står og mangler for at kunne komme i gang med sin plan.

I løbet af filmen går alt efter Egons plan, men som man kommer at se som en vane, så sker der et eller andet som ender med at Egon arresteret og kørt i fængsel.

#2 – Olsen Banden På Spanden, 1969

10786Så er det nr. 2 film, og Egon blev arresteret og kørt i fængsel… som altid! Da han kommer ud står Benny, Kjeld og Børge og venter på ham – en tradition, men der er sket noget… Egon skal resocialiseres!!! – hvilket jeg ikke rigtig forstår, men det skal jo ske på et eller andet tidspunkt. I stedet for en genial plan, kommer Egon ud med en sagsbehandler (Ghita Nørby), som har brugt hans historie til sin afhandling, og det er hendes job at å Egon tilbage til samfundet.

Denne film vender ligesom op og ned på det hele, da Egon skal resocialiseres og får et job på en legetøjsfabrik – og jeg må sige at den første del af filmen venter du bare på at den gamle Egon kommer tilbage med en genial plan. Egon er lidt forelsket i hans sagsbehandler – og man kan virkelig se hvordan hun udnytter ham – hvilket han til sidst indser, og så går det hele løs.

I denne film og den første film kan man se at de har brugt noget af det, som man ser i amerikanske action film – som f.eks. bil jagte, lejemordere og mafiaen – der kommer en amerikansk mafiaboss og komplicere det hele for Olsen banden, og som det altid ender med så ender Egon i fængsel…. måske ikke så god en idé at resocialiserer Olsen Banden, men bare fokuser på deres forbrydelser så skal det nok blive til noget – og det var hvis også det de fandt ud af.

# 3 – Olsen Banden i Jylland, 1971

olsenbanden i jyllandNu er vi tilbage i alle forbrydelserne og mislykkede planer – og denne gang tager de til Jylland. Det hele handler om at Egon ved at der er gemt en skat i en bunker oppe ved Hansholm… hvilket gør at hele Olsen Banden + Yvonne og Børge tager til Jylland – og de er som fisk ude af vand, man kan godt se at de er by mennesker.

Der er i denne film ikke noget om rehabilitering og Kjeld har nu kun et barn, nemlig Børge, som indtil nu har hjulpet dem med at udfører nogle af Egons planer. Så nu har de valgt at fokusere på Egons planer om at gøre Olsen Banden til millionærer. Det er her filmserien begynder at tage form, men det er ikke før den næste film at serien begynder at tage rigtig form. 4845-pengeskab

En ting, som vil blive en stor del af hvad det hele handler om – en del af den røde tråd – er nemlig Franz Jäger pengeskabet, som vi ser for første gang, og vil i løbet af Olsen Banden serien være Egons speciale… hvilket både gør ham godt og ondt.

# 4 – Olsen Banden store kup, 1972

l_69042_3b023939Egon har en plan, og det hele går efter planen… men pludselig går det galt da Bandens største fjender – Kongen og Knægten – dukker op og stjæler Olsen Bandens tyvekoster – og det ender med at Egon kommer i fængsel. Da han kommer ud, vil han have hævn, men det er ikke helt så let… og selvom det er en intern kamp mellem Kongen og Egon så er der ingen af dem som får tyvekosterne i sidste ende – men det gør Knægtens søster.

Det er virkelig her man kan se, hvad det hele går ud på. De rammer virkelig plet med denne film… selvom alle ikke tror på at Egon kan klare dette og prøver at få ham på andre tanker, men han og bliver en stædig person. Det er også første og eneste gang vi ser Olsen Banden har nogle konkurrenter. Ud over at vi nu ser Olsen Bandens kamp mod deres tre fjender – Kongen, Knægten og Knægtens søster – så ser man politimand Mortensen prøve at få ram på Olsen Banden – hvilket hele tiden går galt, fordi nu hvor han tror han har fået fat på dem, så slipper de ud af hans varetægt inden de ankommer til politistationen – sådan er det i hvert faldt foregået i de to første film.

Det er også i denne film at Kjeld, Yvonne og Børge har en fast bolig i Valby… den bolig og samlingssted som vi kommer til at kende det… Yvonne begynder også at blive den dominerende type, som man i kan se i de senere film og hun begynder også at få nogle faste udtryk.

#5 – Olsen Banden Går Amok, 1973

10780Hele denne film omhandler Bennys bror Dynamit Harry – som vi så for første gang i Olsen Banden på Spanden, hvor han var en fordrukken mand som godt kunne lide at sprænge ting i luften… i denne film prøver han nu ihærdigt at holde sig på vandvognen… og da Egon prøver at bede ham om hjælp går det ikke så godt, da Harry ikke holde styr på alle sine nerver.

I denne film er der lavet lidt om på det, da Egon må gøre alt alene, da Benny og Kjeld har fået et job, og Benny er forlovet. Så de prøver igen at rehabilitere Olsen Banden, men kun Benny og Kjeld – hvilket viser sig kun at være fordi, Benny troede at hans svigerfar har penge – hvilket han selvfølgelig ikke har. En ny ting de prøver her er, at i stedet for det hele tider er Egon som kommer i fængsel, så kommer Benny og Kjeld en tur i spjældet… hvilket giver Kjeld fængselskulder.

Nogle kendte scener fra denne film er nok Egon forklædt som en meget utålmodig tysk direktør (BITTE, BITTE, BITTE!!!), men der er også en scene med en meget forfrossen Egon, som for at søge ly fra en vagt ender med at blive låst inde i en fryseboks. Men der er også scenen hvor Harry er faldt af vandvognen og han holder hans pilsnere kolde i Egons frosne hænder.

#6 – Olsen Banden Sidste Bedrifter, 1974

00010330_olsenbandens-sidste-bedrifter_plakat-dk_360Dette skulle have været den sidste film, hvilket filmen bærer meget præg af, men pga. seriens pludselige popularitet vælger de at lave flere film.

I denne film er det lykkedes Egon, Benny og Kjeld + Yvonne og Børge at nå til Spanien og de lever i sus og dus… de er endelige blevet millionærer – men hvis man har set med i de forrige film, så ved man at det ikke vare længe. Egon prøver at fuldføre en plan, men han bliver taget på fersk gerning og sendt tilbage til Danmark. Egon kommer som sædvanlig ud og han er nu blevet bestilt til at begå et indbrud i Schweiz for at stjæle nogle engelske diamanter, men han bliver snydt for groft, og nu er det tid til Egons hævn igen.

Det er virkelig i denne film at de har fundet deres røde tråd, og selvom at den bærer meget præg af at det skulle være den sidste film, så har den det hele som Olsen Banden op til nu har prøvet at etablere, og den ender ikke som de forrige film har gjort, da Egon slipper for et besøg i Vridsløslille Statsfængsel.

Olsen Banden og den perfekte plan

Det var lidt om den første halvdel af filmserien Olsen Banden, som man kan sige ikke har haft det let fra start… man kan se at mange af de første seks film sker der lidt af hvert… og det er det jeg mener er Nordisk Film og Erik Ballings forsøg på at danne en form for rød tråd. De ville så stoppe der, hvor de begynder at have dannet den røde tråd de har prøvet at finde… men man kan sige at det var godt at de valgte at kører den videre.

Hvis man skal se på, hvad der vil være den perfekte plan ifølge Egon Olsen:

1. skal have siddet i fængsel med en tidligere landsretsagfører, som kender til forskellige steder, hvor man kan finde millionerne.

2. skal have timet og tilrettelagt planen, og derefter sige den videre til Benny, Kjeld og Børge (i visse tilfælde)

3. du skal bruge forskellige ting, som man umiddelbart ikke kan se hvordan hænger sammen, men når man ser det i aktion, så giver de pludselig mening

… og hvis alt skal gå ligesom det går for Olsen Banden, så skal Bennys bil gå i stå – selvom han har fyldt den op for en femmer, og der skal være en eller anden form for politisk skurk som er ude efter de samme som dig (f.eks. Direktør Hallandsen).

Det kan godt være at denne filmserie (føljeton) ikke var et hit eller folke eje fra starten, men det må man sige at det blev den efter disse seks film… og man kan kun sige at det var godt at Nordisk Film valgte at satse på den efter nogle af de første film.

Det, der er godt ved denne serie er at den er spækket med humor og action – ting man ikke ser så meget i Dansk film i dag – i hvert fald ikke på denne måde.

Leave a comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.